Other posts related to kartdele

Tandhjul – kædehjul og kæde til din kart.

3. februar 2008 13:52

Alu tandhjul - KædehjulTandhjul er en af de vigtigste dele på din kart

Det er via tandhjul – kædehjul du gearer din kart i forhold til den/de baner som du skal køre på.

Du får helt sikker brug for at anskaffe dig et "lille" udvalg af tandhjul samt et par kæder i forskellige længder.

Kart kædeJeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal bruge af tandhjul.

Tandhjul afhænger af, hvilken motor klasse du deltager i, hvor mange omdrejninger din motor giver, hvilken hjemmebane du træner på, hvilke baner, du skal køre løb på, samt om det blæser meget eller er vindstille osv. osv..

Vi kørte Formel Junior i Vojens sidste år, og "basis" gearingen var 78 tænder, og vi havde så 2 – 3 tænder til hver side. Jeg så nogen, der kørte med 74 tænder, og de fik det til at køre. Selv kunne vi kun nå ned på 76 tænder. Dem, som kørte med tandhjul på 74 tænder, havde så også lige 4 – 600 mere på deres motor end vi havde, så der er noget af forklaringen. I øvrigt skal det så også lige siges, at det, de vandt ind på langsiden, tabte de til dels i svingene, så gevinsten var ikke så stor, men der var en fordel, og det er det som tæller. 1/10 og 1/100 sekunder tæller alt sammen, særligt til en tidtagning.

Er du nybegynder ligesom vi var sidste år, så er mit råd: Køb ikke tandhjul ind på forhånd. Find ud af, hvilken "basis" gearing der anvendes for:

  • Henholdsvis motor klasse og på den hjemmebane, som der skal trænes/køres på.

Extron Carbon sproketNår du/i begynder at have nogle stabile omgangstider, dvs. at de omgangstider der køres, er de samme igen og igen, så er det tid til at forsøge sig med at geare lidt ned eller op, alt afhængigt af hvilket resultat i ønsker at teste.

Fra start af er det ikke nødvendigt med et "komplet sæt" tandhjulTandhjul og kæde slides.

Tandhjul og kæde holder ikke evigt, men omvendt koster de heller ikke en bundegård. Når nu hverken tandhjul eller kæde koster en bundegård, så skift regelmæssigt tandhjul ud, afhængigt af hvor meget du nu trænet, og det samme gælder specielt for din kæde. Oftest er det kæden, der sprænger, så det er en god ide at have en kæde i reserve.

Når du skifter tandhjul og eller kæde skal du være opmærksom på, at du får det lignet ordentligt op, så tandhjulene står parallelt lige over for hinanden. Det kan gøres på "øjemål" med en stållineal eller lignende blot du kan komme ordentligt til. Der findes også laser udstyr til opligning af tandhjul. Uanset hvordan du ligner op, så vær omhyggelig med det, for jo mere lige/parallelt tandhjul står over for hinanden, desto mindre motorkraft taber du, og jo mindre slides motordele og tandhjul også.

 

Tilbage til hovedsiden:

 

Tændrør – Denso Iridium

2. februar 2008 17:05

Denso IW 29Hvilke tændrør skal man vælge at køre med?

Tændrør skulle generelt set være rimelig identiske, i hvert fald når man læser deres specifikationer.

Om du vælger et tændrør fra NGK eller et tændrør Denso, så skulle de være rimeligt identiske, når du forsøger og vælge et pralet tændrør jf. omsætningstabel. Alligevel synes jeg sidste år at have oplevet, en forskel, som faldt ud til Denso´s fordel.
Vi brugte NGK og Denso sidste år, og der var en synlig forskel, hvad forbrændingen og slitagen angik, på de to tændrør.
Vi justerede lige meget eller lige lidt, om man vil, på motoren, og resultatet burde være ens. I en periode justerede vi ikke noget, og det var netop her, at jeg blev opmærksom på, at Denso´s tændrør holdt væsentligt bedre end NGK´s tændrør. Hvad der gjorde forskellen – tja, jeg aner det ikke.

Til den ny motor har vi fået anbefalet iridium tændrør.

Efter sigende skulle iridium tændrør kunne holde næsten en hel sæson. Nok en sandhed med modifikationer, men hvor om alting er, vil vi prøve nogle iridium tændrør fra Denso, og så må vi se, hvad de holder til.

 

Iridium tændrør fra Denso fås til forskelligt vejr:

  • Denso IW 24
    • Regnvejr og koldt vejr. (anvendes ikke så meget)
  • Denso IW 27
    • Til regnvejr. (andendes normalt)
  • Denso IW 29
    • Bruges i varmt vejr. (anvendes normalt)
  • Denso IW 31
    • Bruges i meget varmt vejr. (anvendes normalt)
  • Denso IW 34
    • Bruges når det er mere end meget varmt vejr. (anvendes ikke så meget)

 Tilbage til hovedsiden:

 

Tillett sæde – sæder

20. januar 2008 11:59

Blåt Tillett T8 sædeHvilket Tillett sæde skal du købe – for der findes mange typer af sæder fra Tillett.

En af de kartdele, som du kan komme ud for at skulle skifte, er et sæde. Ikke fordi sædet slides op, men børn jo vokser.

Jeg synes, at det er lidt af en "videnskab", det her med sæder. Tillett har et stort produktprogram som den ene ting og den anden ting er så lige, hvilken størrelse der er den rigtige. Hvor lille/stor er størrelse "S" og hvad svarer størrelse "M" mon til? Skal jeg købe et sæde med standard hårdhed, eller skal sædet være "blødt". Eller har man brug for et sæde der er "Rigid eller extra Rigid"? Tillett fiber sæde T10i XFor at sige det lige ud: "det er ikke let at finde ud af"…

På Tillett`s hjemmeside.

På Tillett`s hjemmeside er der en del informationer rent praktisk mht sæder og typer mv. og det er for såvidt ganske glimrende, men et svar mht. hvor blødt eller hårdt et sæde man skal vælge, er der ikke informationer om, og ej heller nogen indikation af.

Jeg er kommet til den konklusion, at jeg vil ringe til vores kart forhandler og snakke lidt med Kennet, for det er jo ham, som har erfaringerne med netop den Alonso kart vi køre.

Tillett diagram med Højde og vægtLidt Tillett information kan du få her.

Du kan klikke på det foto til højre, og så kan du se hvilken størrelse du ca. skal vælge. PDF- filen her (Sæde størrelser) indikerer også lidt om de forskellige typer af sæder, som Tillett har, men har du brug for yderligere hjælp, så er mit bedste råd: Snak med din forhandler eller ham, som er forhandler at netop den kart, som i nu kører.

Det var ikke meget information om sæder, jeg kunne give, men idet mindste har jeg ikke vildledt dig til at købe et sæde, som du måske slet ikke vil finde dig til rette i.

Snak med din kart forhandler, Han ved bedst, hvad du har brug for.