Informationer til sponsorer
Vi vil gerne invitere Jer til at være sponsor for en sport, som er fuld af energi og oplevelser.
Gokartsporten er stedet, hvor flere af verdens mest berømte racerkørere er startet.
Kendte navne som Michael Schumacher, Fernando Alonso, danskerne Tom Kristensen og Jan Magnussen m.fl. har alle en ting til fælles: de startede som børn med at køre gokart. Og med gokartsporten som springbræt er de kommet videre med deres karrierer i motorsport verdenen.
Hvorfor Jeres sponsorstøtte vil betyde noget for os.
Ud over talent handler gokartsport også om, hvilke økonomiske midler en kører har til sin rådighed.
Jo bedre vores budget er, jo bedre kan vi stille os i forhold til, at vi vil holde et højt ambitionsniveau.
Vi ønsker:
- At kunne træne mere mellem de forskellige løbs serier, samtidig med at vi ønsker “professionelt” at kunne vedligeholde vores udstyr efter træning.
- At kunne afholde flere transportudgifter, så vi hermed deltager i flest mulige løb.
- At vi på sigt vil kunne stille med to motorer: en til træning og en til løb, frem for kun én motor, der hvis uheldet er ude, kan brænde sammen under en tidskørsel.
- At vi altid kunne have optimale dæk, dvs. nye dæk, når der stilles op til løb
- At vi økonomisk kan stille os bedre i forhold til at købe hjælp til de ting, som vi ikke selv evner eller magter.
Det lyder måske ikke af meget, men alle ønskerne koster penge, og derfor er al sponsor støtte velkommen.
Der kunne skrives meget mere.
Ovennævnte er blot nogle hovedpunkter for at indikere, at også Jeres sponsorstøtte er vigtig for os og vil indgå i en samlet helhed.
Ønsker du/I mere information, er i velkomne til at sende os en mail eller ringe på telefon: 7630 1400
De bedste hilsner
HvdB – CJ 80
