Tony kart

Tony kart er blandt de største producenter af karts – hvis ikke Tony er den største.

Tony kart er først og fremmest sig selv, derudover er Tony karts så også navne som Kosmic, Redspeed og Alonso kart m.fl..

Tony-kart i aktion på banenNår Tony kart producerer kart-rammer til andre "fabrikater", så skyldes det ene og alene Tony Karts mange succeser som racingteam. Tony kart har vundet næste alt, hvad der er værd og vinde.

Som udgangspunkt har Tony Kart nogle "grundmodeller", og der findes så et hav af kombinations muligheder mht. hvilket udstyr og hvilke opsætningsmuligheder man ønsker, for at ens kart skal have, og således kan man sige:
En Tony Kart Racer EVXX fås i 20 forskellige udgaver, hvor forskellen imellem nogle af modellerne er mindre ændringer på udstyret. Derudover er der 8 forskellige udgaver af en Racer ST.
Man skal holde tungen lige i munden, for priserne på de forskellige modeller svinger fra ca. kr. 16.000,- til kr. 27.500,- plus moms.

Som nybegynder kan man godt købe en Tony Kart, men det er et spørgsmål, om man det første år evner at udnytte kartens mange kombinations- og opsætningsmuligheder. Jeg skal på ingen måde tale dig fra at købe en Tony Kart, men en oplagt mulighed for en nybegynder kunne være at starte ud med en brugt kart, gerne fra den forgangne sæson, drage nogle erfaringer henover det første år, og herefter købe en ny Tony Kart. Men selvfølgelig: Har du penge nok, så køb en ny kart, du går ikke galt i byen, og en Tony Kart har den fordel, at den holder en god brugt pris.

Tony kart i Danmark.

DKC – Dansk Karting Center repræsenterer Tony Kart i Danmark. DKC er hjemhørende på Sjælland i Ishøj og er desuden også repræsenteret i Jylland/Fyn af FP-Karting, der er hjemmehørende i Tørring.
Dansk Karting Center repræsenterer en samlet helhed, dvs. at de forhandler karts og motorer. DKC udfører motorreparation og -tuning. Kort og godt en samlet total løsning

OTK reservedele.

Tony-kart ramme monteret uden motorOveralt på en Tony kart anvendes der OTK dele. Det betyder, at også de fabrikater, der får deres kart produceret hos Tony kart bliver forsynet med OTK dele. Fordelen eller rettere effekten er, at fordi så mange følger efter mht. hvad Tony Kart gør, så er/bliver det utrolig let at identificere og fremskaffe reservedele. Skulle der være en reservedel som DKC ikke har, er det meget sandsynligt, af du kan finde reservedelen hos den danske Kosmic forhandler eller hos den danske Alonso forhandler, og naturligvis omvendt: En ting, som ikke er hjemme hos den danske Alonso forhandler, er sikkert let at skaffe hos DKC.

Tilbage til hovedsiden: