CRG kart
CRG karts er en Italiensk produceret kart.
Først som sidst vil jeg sige, at det er mit indtryk, at CRG gør det godt i Danmark sammen med JS Racing.
Kim Kristensen, som vi købte vores Alonso kart hos, har en søn, Kean, der kører CRG kart. Jeg mødte Kim og Kean til UngdomsCup i Vojens ovre i "CRG teltet".
Ifølge Kim er CRG godt og ikke mindst den opbakning og servicen, som der ydes på såvel kart som motor.
Og det er netop det, som det handler om: tilfredse kunder, som siger "tingene fungerer for os med den hjælp vi får". Mit eget indtryk er i øvrigt, at tingene virkede i teltet hos JS Racing. Jan Sørensen var der ikke selv, (han var i Italien), men hans søn var der og fik tingene til at køre.
CRG kart
CRG Karts er lige som Tony kart en af de store kart producenter, idet CRG foruden deres eget mærke også producerer karts for andre som f.eks. Maranello og Zanardi m.fl. hvilket formodentlig betyder, at der også er en god samhørighed, når det drejer sig om identiske reservedele.
CRG er godt, og den danske importør JS Racing gør CRG til et plus i Danmark.
Et kart mærke kan være nok så godt og fint, men spørgsmålet er til hver en tid: hvordan fungerer det nationalt? Flere, som jeg kender, taler kun positivt om CRG, hvilket et eller andet sted i sig selv er svar nok mht. om services fungerer.
Ingen roser uden torne.
Hjemmesiden, som JS Racing har, oplyser på ingen som helst måde himlen.
Det er helt i orden, at man ikke har de sidste nye billeder inde på ens kart side, men faktisk er kart siden hos JS racing mere vildledende end den er vejledende, fordi den indeholder forældede oplysninger, og der nævnes ikke noget mht. den nye klassestruktur for 2008. For en nybegynder er der ingen oplysninger at hente. Vi andre må tænke os til, at en FJ nok kan bruges til Cadett Junior.
Det vigtige er…
CRG har en god service, og JS Racing er blandt de seriøse. Foruden CRG karts har JS Racing import og forhandlingen af IAMEs Parilla motorer, og det vil sige, at man/du kan få en samlet pakke med service et sted fra, hvilket er det vigtigste, og som jeg iøvrigt ser som et stort plus, og så kan vi i øvrigt lade hjemmeside være hjemmeside, for det er ikke hjemmesiden, du kører over målstregen i – vel!!!
Tilbage til hovedsiden:
