Opstart med gokart
Indledning
Nogle gange vækkes interessen for gokart, når man selv eller ens søn har været ude at køre noget indendørs/udendørs gokart udlejning. Andre gange opstår interessen, fordi ens bekendte eller kammerater til ens børn er startet med karting, og ens dreng/pige så plager om også at få lov til at køre gokart. Så siden her og links på denne side handler om, hvordan du bedst kan komme i gang med at køre gokart til en billig penge.
Hvilken gokart skal man købe – hvilken motor skal du anskaffe?
Vores/mit råd til dig er ganske enkelt: Snak med en forhandler og helst en gokart forhandler i dit/jeres nærområde. Sammen kan I så finde ud af, hvad der passer Jer bedst. Om det skal være nyt eller brugt afhænger af såvel pengepung som ambitionsniveauet, men det VIGTIGSTE er, at I kommer godt fra start, og det vil en forhandler i jeres nærområde kunne hjælpe Jer med.
Er du ny og starter i år?
- Så læs om: DASUs – Vojens Kartskole
Links til forhandler af :
Klassestrukturen
I Danmark er karting – gokartsporten delt op i 4 grundklasser.
- Hobby klasserne, som primært er for sjov og med afvikling "kun" af klubmesterskaber
- De nationale, hvor der køres nationale mesterskaber Jysk/fynsk Mesterskab – Sjællands Mesterskab og UngdomsCup m.fl.
- De internationale klasser (Elite – Internationalt) her køres der såvel nationalt som internationalt dvs. i udlandet Italien – Tyskland m.v..
- Og så den sidste klasse, som primært en de såkaldte forhandler klasser, i daglig tale kaldet "Promotorklasser".
På denne side "Motor og klasser" finder du en mere detaljeret oversigt over klassestruktur og aldersinddeling.
Du skal være medlem af en klub, og du skal have en gyldig DASU licens samt noget basis udrustning
For at få lov til at køre på en gokart-bane, skal du være medlem af en klub, have en karting licens fra DASU, og der er noget grundudrustning, som du SKAL have, før du sætter dig op i en gokart og begynder at køre. Her kan du læse lidt om, hvad der er nødvendigt at anskaffe.
Kontakt formanden i den klub, der ligger nærmest dig og få en snak sammen. Han/hun vil præcist kunne hjælpe dig videre, så du/i kan komme i gang på en god måde.
- Her kan du finde links til alle klubber/baner i Danmark
- Her finder du lidt information om Udstyr og beklædning til gokartkørsel
Sig din mening
Synes du som nybegynder, at der mangler noget information på hjemmesiden, så vil jeg meget gerne høre din mening, så jeg kan gøre hjemmesiden bedre. På forhånd tak.
Tilbage er blot at sige
Jeg ønsker dig/jer alt godt. Min søn og jeg har haft masser af gode timer derude….
Tilbage til forsiden:
