Oversigt over kategorien 'Blandet – alt muligt'

Ris til DASU´s arangement af kartskolen og Rolf Grostøl

23. marts 2008 11:07

Kartskolen er et arrangement, der afvikles af DASU og Rolf Grostøl.

Jeg synes, at det var svært – ja nærmest umuligt, at få øje på hvad DASU og Rolf Grostøl leverede til kartskolen 2008.

På kartskolen mødte vi mange mennesker. Nogle var i sagens natur, som vi også selv var sidste år, absolut nybegyndere, med et minimalt flair for karts og motor opsætninger m.v.. Og det er derfor naturligt at tro, at der er noget hjælp at hente, når DASU og Rolf Grostøl i deres invitation skriver:

3 dage med fuld fart
I dagtimerne køres der på banen under vejledning af instruktører udpeget af DASU. Der vil også være forskellige former for konkurrencer.  Når du ikke kører, deltager du i andre aktiviteter der har med kart sporten at gøre.  Du kan få en snak med DASU’s instruktør om, hvordan du bliver en bedre kører eller du snakker teknik med en af DASU’s tekniske eksperter og får gode råd om, hvordan du sætter din kart op, så den fungerer så godt som muligt.

Når DASU og Rolf Grostøl skriver som ovenfor nævnt, er det klart, at nogen forventer noget.

Vi holdt til nede ved garageanlæget, hvor en del andre også havde taget ophold og stod og arbejdede med deres karts og motorer. Jeg snakkede en del med en fra Sjælland, og han spurgte mig på et tidspunkt, om jeg vidste noget om, “hvor holder de der DASU folk egentlig henne?” – og jeg kunne ikke svare ham, for jeg havde ikke set en eneste instruktør eller tekniker fra DASU.

Efter DASUs eget udsagn så blev kartskolen overtegnet
Der er næsten 100 tilmeldte. Arrangørerne har overvejet at skære i antallet. Men da fordelingen af kørere egentlig passer meget godt, med gruppeinddeling, har man besluttet at gennemføre kartskolen med dette usædvanligt høje deltagerantal.

Såvel DASU og Rolf Grostøl er vidende om, at kartskolen 2008 er et større arrangement end alle tidligere afholdte kartskoler, så jo mere kan det undre at DASU og Rolf Grostøl alligevel vælger ikke at leve op til de ting, som de har skrevet i invitationen til kartskolen.

  • Der var slet ikke nogen fra DASU, som man kunne snakke med. Der var heller ikke nogen tekniker, som man kunne få en snak med, så på det område har såvel DASU som Rolf Grostøl oversolgt Kartskolen i mere end en forstand i og med, at der ikke er blevet leveret det som man har skrevet i invitationen.

Hverken DASU eller Rolf Grostøl har andel i, at kartskolen 2008 forløb godt og blev en succes

Det kan siges helt enkelt:

  •  Når man glimrer med et fraværd, ja så har man ikke andel i, hvis noget alligevel lykkes.

Som sædvanlig hjælper mange hinanden indbyrdes, og de mange kart- og motor forhandleres tilstedeværelse var så absolut et stærkt aktiv, særligt for nybegyndere.

At så mange alligevel har fået en positiv oplevelse, ja det skal/kan krediteres alle andre.

Så det er en ommer til såvel DASU som Rolf Grostøl

Skulle der efter den gamle 13 skale gives karter, så vil såvel DASU som Rofl Grostøl får 03.

Efter kartskolen 2008 er afsluttet, har hverken DASU eller Rolf  undskyldt en manglende tilstedeværelse, og det giver da anledning til at tænker tankerne, er der overhovedt behov for DASU på kartskolen 2009 - jeg mener nej.

Der er også problemer med dæk – så det kan efterhånden siges meget enkelt:

Forsikring og farlig sport forsikring

16. marts 2008 17:12

Fritidsulykkesforsikring og farlig sport!!!

Karting – gokartkørsel er under kategorien "Farlig sport" og er et tillæg til den almindelige fritidsulykkesforsikring.

De fleste ved det, men der er lige så mange der ikke ved det, – derfor skriver jeg lige lidt om fritidsulykkesforsikringer og farlig sport.

Aller først vil jeg starte med at sige: Selv mit eget forsikringsselskab, Almindelig Brand, er ikke selv 100% kompetente med hensyn til, hvad de oplyser til deres kunder. Faktisk forholdt det sig sådan, at det kun var min egen stædighed, som gjorde, at jeg slutteligt fik det jeg spurgte efter, og som jeg skulle bruge. Havde jeg taget Alm Brands første udsagn for gode varer, så ville jeg med en almindelig fritidsulykkesforsikring være dækket ind ved gokartsport, idet konsulenten hos Alm. Brand fortalte, at det kun var MC sport på bane som krævede tillægsforsikring for "farlig sport" til den almindelige fritidsulykkesforsikring.

En, som jeg kender, hvis sønner også kører gokart, har som mange andre en fritidsulykkesforsikring, og da vi talte om det, sagde han: "jamen vi er skam dækket ind, vi har en fritidsulykkesforsikring". Det var først da jeg sagde til ham, at den sikkert ikke dækkede begrebet "farlig sport", som f.eks. faldskærmsspring, rapelling samt motorsport m.v.. at han fik fokus på, hvorvidt han/hans børn evt. var  dækket ind, og ifald hvad hans forsikring så dækkede. Hvorom alt var, så sluttede det for hans vedkommende med, at han skulle tegne en tillægsforsikring på ca. 1.500,- kr., og så er han selv og hans børn dække ind, også med farlig sport.

Jeg vil/skal på ingen måde anbefale dig noget mht. fritidsulykkesforsikringer eller forsikringer til farlig sport.

Denne side er ikke skrevet med henblik på at skulle anbefale dig dit eller dat. Siden er kun skrevet med henblik på at gøre dig/jer opmærksomme på, om I forsikringsmæssigt nu også er der, hvor I tror, at I er.

Nogle vil sikkert sige: "Jamen, – i vores DASU kørelicens er der inkluderet en standard forsikring, hvis der sker et uheld. Og ja, det er rigtigt, at gyldig DASU licens indbefatter en lille ulykkesforsikring, men forsikringen er så lille og så ubetydelig, at den nærmest ikke fortjener nogen opmærksomhed, og desuden, så gælder denne forsikring kun i DASU – KU regi, og det vil i praksis sige: Hopper du/I op i en udlejningsgokart, så er det jeres fritidsulykkesforsikring, som skal dække, hvis den ellers er tegnet til farlig sport og fritid.

Hvad har vi gjort?

Vi har en almindelig fritidsulykkesforsikring med tillæg for:

  • Børneulykkesforsikringen som er tegnet med tillægsforsikring på MC løb på bane, der så også dækker gokart. 

Er du ikke sikker, så spørg, spørg og atter spørg, indtil du føler dig sikker.

Er du det mindste i tvivl mht. hvad din fritidsulykkesforsikring dækker eller ikke dækker, og om din fritidsulykkesforsikring også indbefatter gokart, så ring til dit forsikringsselskab og snak med dem. har du et bestemt selskab så spørg i din klub – evt. nogen af dem, som du kender, om de har samme selskab, og spørg hvad de har gjort. Kort og godt: Undersøg tingene, indtil du selv er helt tilfreds.

Har du allerede nogle erfaringer, som du vil dele, så vil jeg blive meget glad, hvis du vil ulejlige dig med at lægge/skrive en kommentar, for måske du sidder inde med en viden, som jeg og andre kunne have glæde af, at du deler med os.

Det var, hvad jeg havde på hjertet mht. fritidsulykkesforsikringer og farlig sport, og på forhånd tak til dig/jer, hvis I vil lægge en kommentar til dette indlæg.

 

Unipro´s laptimer er den mest udbredt

17:12

Unipro vandt mini undersøgelsen

Unipro indtog en klar førsteplads som den mest anvendte – udbredte laptimer på danske gokarts.

Det kommer som sådan nok ikke som nogen overraskelse, at det var Unipro, som vandt, men nu er der så nogle tal, som retningsgivende indikerer, hvor udbredte de forskellige fabrikater af laptimers er på det danske marked.

Den 2. marts lagde jeg spørgsmålet ud: "Hvilken laptimer bruger du?"

Samlet har 38 svaret – og stemmerne har fordelt sig således:

  • 58% – 22 personer har svaret Unipro laptimer
  • 24% – 9 personer har svaret Alfano laptimer
  • 13% – 5 personer har svaret Mychron (AIM)
  • 5% – 2 personer har svaret Lapcom laptimer.
  • 0% -  0 personer har svaret at de anvender anden type laptimer.

Ovenstående resultat svarer temmelig sikkert overens med manges opfattelse af, hvor udbredte de forskellige fabrikater af laptimers er.
Jeg havde selv tippet Unipro til, at deres laptimer ville ligge omkring de 60 – 70%,, og Alfano havde jeg vurderet til de omkring 10-20%, hvilket jo var lidt meget i underkanten.

Hvor om alting er: Disse Polls er først og fremmest lavet for "sjov". De er primært lavet for at give en indikation af, hvad andre tænker gør og mener.

Den næste Poll er også for sjov, men der er islæt af alvor i den, fordi den omhandler temaet fritidsulykkesforsikring og kombineret med forsikring farligsport.

Du kan læse mere om, hvorfor jeg netop har valgt dette emne som afstemning for de næste 14 dage på siden her:

Tilbage er blot for mig at sige:

  • Mange tak fordi du har villet medvirke til at stemme og fortælle om, hvilken laptimer du selv bruger.

God påske, når du kommer så langt og endnu en gang tak for din deltagelse.

 

DASUs standard forsikring

17:11

Punkt 1. For at din DASU forsikring gælder, skal du have en gyldig DASU licens – BASTA

Ud over ovenstående vil jeg afholde mig fra at kommentere mere på DASUs forsikrings forhold.

Vil du vide mere om forsikring og hvad DASUs forsikring dækker eller ikke dækker, så læs mere i denne pdf fil her:

Du kan læse mere om hvad vi har gjort i forhold til fritidsulykkesforsikring og farligsport på siden her:

God læse lyst.

Har du iøvrigt lyst til at skrive din kommentar til indlæget her, ja så er du naturligvis velkommen.

Kolding Auto El er et alterbativ til VW i Kolding

8. marts 2008 16:25

VW i Kolding er kun blevet dårligere med tiden.

Jeg synes efterhånden , at VW i Kolding er blevet så dårlige, at jeg på alle måder ønsker at undgå dem.

I søndags begyndte en airbag lampe at lyse. Da jeg har besluttet mig for at bruge VW i Kolding mindst muligt, måtte jeg derfor ud og finde en anden mulighed.

Ude-ved-Kolding-Auto-El.jpgKolding Auto El

En bekendt sagde til mig, at jeg skulle prøve Kolding Auto El, så jeg var forbi på værkstedet og fik en tid nogle dage senere.

Da jeg kom, blev der sat en tester på min VW Polo, og i løbet af nul komma fem var det klarlagt, at det var en modstand, der forårsagede problemet med, at lampen lyste i instrumentbrættet. Ikke noget stort problem.

Kolding Auto El versus VW Kolding

Jeg synes, at der er en verden til forskel, når jeg sammenligner betjening og service. Ventetiden hos VW er som ofte lang. Da jeg kontaktede dem,  fik jeg oplyst, at de kunne se på bilen om “et par dage”, og at de herefter havde en tid på værkstedet efter ca. 10 dage. Hos Kolding Auto El kunne jeg kigge ind forbi, og aftale en tid inden for den samme uge, og problemet blev efterfølgende fikset på ingen tid.

Har eller får du problemer med din VW

Jeg er glad for det tip jeg fik om Kolding Auto El. Er du lige som jeg træt af den til tider upersonlige betjening, som VW – Kolding Biler efterhånden er berømt for, så tag et kig på denne hjemmeside:

eller evt. ring og få en snak. Så kan du jo selv vurdere, hvad du synes.

Uddannet hos Kolding Biler

Junior (den ene af ejerne) er uddannet oppe hos Kolding Biler. Han er en “fin fætter” at snakke med, så herfra skal der kun lyde rosende ord..  

Kartregisteret.dk

7. marts 2008 16:35

Kartregisteret.dk bliver pt. løbende opdateret.

Jeg skrev i weekenden, at Cadett Junior var på 54 uddelte numre, og at CJ sikkert ville runde de 60 numre i år.

Der skulle kun gå fem dage, idet Kartregister.dk igen er blevet opdateret, og du kan nu læse, at der er 61  kørere, der har fået tildelt numre i Cadett junior klassen.

Husker jeg ikke helt galt, var den gamle Formel Junior klasse oppe omkring de par og halvfems numre, så der  er fortsat et lille stykke vej endnu, men 2/3 af vejen er da allerede gået, og det selv om flere har sagt, at indførelsen af de nye klassestrukturer med de nye motorer ville være ensbetydende med "døden", ikke mindst for de små klasser.

61 numre på kartregister.dk bevidner ikke om nogen "død klasse", snarere tværtimod.

Sammenligner du den gamle FJ med dens ca. halvfems numre, skal du også samtidig have i mente, at FJ klassen havde mere end 15 år på bagen. I 15 år er der hvert eneste år blevet pumpet udstyr ud, og det er både klart og indlysende, at der som følge heraf  kommer en masse brugt materiel, der for en nybegynder kan erhverves for en billig penge.

Jeg forudser, at der allerede til næste år kommer en stor mængde brugt materiel, ikke mindst IAMEs gamle Gazelle motor fra sidste års Cadetti klasse. Motoren fejler som sådan ikke noget, men jeg tror blot ikke, at den er hurtig nok til at kunne følge med de nye Comer motorer eller Vortex, så allerede her er sprækken lavet til, at man som nybegynder kan købe noget godt motorværk til en rimelig penge, hvis man vil i gang med at se, hvad gokartsport er for noget.
 

Læser afstemninger

3. marts 2008 08:33

Afstemningerne tjener som sådan ikke noget højere formål, andet end at afstemningerne er lavet for sjov ,og så for at give en indikation af hvad andre enten gør,  eller hvad andre mener.

Det er min mening, at afstemningerne skal være en fortløbende proces, og hvor der hver 14. dag bliver skiftet ud i spørgsmålene.

Den 20. februar lagde jeg ud med spørgsmålet: " Hvor meget vil du bruge på karting i år?"

Samlet har 17 svaret – og stemmerne har fordelt sig således:

  • 24% – 4 personer har svaret op til 15.000 kr.
  • 18% – 3 personer har svaret op til 25.000 kr.
  • 12% – 2 personer har svaret op til 50.000 kr.
  • 6% – 1 personer har svaret op til. 100.000 kr.
  • 41% –  7 personer har svaret over 100.000 kr.

17 afgivne stemmer er ikke meget, men man kan tydeligt se, at der er stor spredning, og at nogle sikkert har nogle sponsorer bag sig hvilket jo er glædeligt.

Den 1 marts er emnet: "Hvilken laptimer har du?" så kommet op.

Spørgsmålet vil være oppe i 14 dage eller mere, alt afhængigt af hvor mange der svarer, og hvor hurtigt der svares.
Svaret mht. den mest dominerende laptimer er måske givet på forhånd, men det bliver interessant at følge, hvor stor udbredelse andre laptimer har.

 

Tilbage er der for mig blot at sige: Vær med til at afgive din stemme.

Der er ingen skjulte hensigter bag disse afstemninger, men som før nævnt kan der også for dig være en interesse i at vide, hvad andre mener eller synes.
 

 

Kart racing

01:20

Fandt en ny video med lidt kart racing

De fleste videoer jeg viser her på hjemmesiden er fra Youtube – denne video er fra Myspace

 

 Man kan sige hvad man vil, men det er mange der stiller til start.

En storm fuld opstart på 2008 sæsonen

2. marts 2008 21:38

Jeg kunne ikke dy mig, så i går den 1. marts tog jeg ned på Vojens Gokart bane for at kigge.

Nogle "tro væbnere" var ude at køre, men det både regnede og stormede kraftigt samtidig med, at det var koldt, så fornøjelsen ved at køre har haft én vejrlig begrænsning.

Uagtet at vejret var dårligt, så strålede humøret varmt hos de fremmødte, der som jeg var kommet for at se, hvad der skete på sæsonens første dag.

Gokart sæsonen 2008 er nu i gang, så der er blot en ting at sige : "godt race til alle"

Hej herfra
CJ80 + far

 

Kartskolen 2008

21:32

Stor tilslutning til kartskolen i Vojens 2008

Jeg har taget linket af på vores forside til kartskolen i Vojens fordi…

der har i et stykke tid været lukket af for tilmelding på grund af den store tilslutning.

Kartskolen er nomineret til omkring 80 deltagere, og samlet set er DASU/Vojens nu oppe på 98 tilmeldte. Derfor er der nu blevet lukket for yderligere tilmeldinger.

Jeg synes, at det er glædeligt, at så mange viser interesse for projekt "kartskolen", Den store interesse viser, at de fleste forældre synes, at kombinationen imellem teori og praksis er vigtige elementer.

Vel mødt når vi kommer så langt.

 

DASU svigtede deres eget arangement – læs mere på siden: