Afstemning om – Hvor køber du dine kartdele
19. april 2008 08:20Den 1. april lagde jeg spørgsmålet ud: “Hvor køber du kartdele?”
Der kunne enten svares: “På Internettet – webshops” eller “Personligt hos min kart forhandler”
Samlet har 22 svaret – og stemmerne har fordelt sig således:
- 73% – 16 personer har svaret “På Internettet – webshops”
- 27% – 6 personer har svaret “Personligt hos min kart forhandler”
Jeg havde regnet med en fifty – fifty fordeling, så det er en positiv overraskelse, når hen ved 75% svarer, at de handler deres kartdele på nettet. Det er i hvert fald mere end de 50 – 60% som jeg havde tippet det til at være.
Også handlen med kartdele afspejler den “virkelige verden”.
Sammenligner man priser på nettet med de priser, som man skal betale i forretninger, så er der ofte store besparelser at hente, og nøjagtigt det samme afspejler sig også i handlen med kartdele.
Jeg vil ikke plædere for, at kartforhandlerne skal sænke deres priser på reservedele, men omvendt kan jeg sige, at “af og til føler folk, at de betaler for meget for en stump eller en dims” som f.eks. dette eksempel viser:
En fortalte mig, at han havde tabt sit baghjul ude på banen, fordi han ikke havde fået spændt sit baghjul ordentligt fast, og i den forbindelse havde han mistet noten, idet han ikke kunne finde den ude på banen. Ude på banen købte han en ny not hos sin kartforhandler, som han så skulle betale 60 kroner for. Den selv samme not kunne han købe hos T2-Sport for 12,5o kroner, og lidt hurtig hovedregning viser da også, at han har betalt ca. 5 gange “normal prisen”, fordi han var ude til løb.
Som han videre fortalte: ..” min læring af dette er, at jeg altid har vildt mange reservedele med, når jeg er til løb, helt sikkert også flere end hvad jeg forventer selv at bruge, men så kan jeg jo altid sælge noget, hvis der er en, der står og mangler et eller andet”
Om ovenstående eksempel er godt eller skidt vil jeg lade være op til dig at afgøre, men set fra min vinkel fik kartforhandleren, der solgte en not til 60 kroner, for det første en utilfreds kunde, men måske værst af alt, der kom en yderligere “konkurrent” til, som sælger “billige” stumper og dimser, og denne omsætter efterhånden en del, siger han.
Selvfølgelig koster service, og selvfølgelig skal man også betale mere for reservedele ude på banerne det er næsten indiskutabelt, men alting har en grænse.
Jeg spurgte i øvrigt mht. hvad han havde syntes en fair salgspris skulle havde været for den pågældende not, og sjovt nok svarede han, “en 25 – 30 kroner er vel rimeligt, men så heller ikke mere”.
Det korte af det lange er, at også for handel med kartdele gælder, “Business as Usaly” dvs. alting har en pris, og prisen for en given varer har dog sine grænser.
En pause
Der bliver en pause med afstemninger. Sæsonen er i gang, og jeg har i øvrigt ikke et godt emne for en ny afstemning, og dog, det passer ikke helt, men tiden – timingen for det nye emne er ikke nu, så det må lige vente, indtil vi kommer henad i maj måned.
Til dig/jer, som var så venlige at stemme, siger jeg endnu en gang mange tak.
Til side med links til forhandler med Gokart Udstyr
Tags: Polls
Kategorier: Blandet - alt muligt
Ingen kommentarer »

Vil du kommentere?